Her kan du læse om retningslinjer ang. hvilke produkter vi tager retur, samt hvilke omstændigheder der skal være opfyldt før vi betegner det som en godkendt retur.
Produkter vi aldrig tager retur, er produkter hvor:
- Der er sat pris eller skrevet på emballagen
- Emballagen er brudt
- Produktet er taget i brug
- Returdato for ikke genregistrerede produkter er overskredet. (3 måneder fra du fik besked om at produktet ikke bliver genregistreret)
Specielt for e-væsker
Vi tager som udgangspunkt ikke e-væsker retur medmindre
- der er sket en pakkefejl
- der er sket en ændring i lovgivningen som kræver vi tager væskerne retur
- det er aftalt specifikt med en Danish Trade medarbejder.
Retur årsager
Når du laver en retur i vores retur portal er der følgende retur årsager du kan vælge mellem. De er:
- Udgåede varer (TPD Registrering)
- Lovændring - ombytning/ompakning
- Pakkefejl - Produkt mangler
- Pakkefejl - Forkerte produkter
- Pakkefejl - For mange produkter
- Ifølge aftale
Udgåede varer (TPD Registrering)
Hvert år i slutningen af året er der nogle produkter som vi af den ene eller den anden årsag vælger ikke at gen-registrere. I slutningen af det året sender vi en liste med disse produkter ud til vores kunder via vores nyhedsbrev.
Produkter der står på denne liste
- Vil ikke længere være en del af vores sortiment
- Bliver ulovlige at sælge
Hvis du laver en retur på en eller flere af disse produkter vil det være en godkendt retur og vi vil lave en kreditnota til dig efterfølgende.
Udgåede varer SKAL oprettes i Claimlane senest 3 måneder efter du får besked om vi har valgt ikke at gen-registrere produkterne
Lovændring - ombytning/ompakning
Der er ingen der kan forudse kommende lovændringer, og nogle gange er vi nødt til at tage produkter retur for at vi kan sørge for at produkterne efterfølgende lever op til den nyligt ændrede lovgivning.
Vi vil altid informere jer via vores nyhedsbrev hvis dette bliver aktuelt.
Hvis produkterne du laver en retur på, er nævnt i et sådant nyhedsbrev eller vi på anden vis har informeret dig om lovændringen, vil det være en godkendt retur.
Pakkefejl
Nogle gange er der rigtigt travlt og i sådanne tilfælde kan der desværre undtagelsesvist ske pakkefejl. Nedenstående vil være en godkendt retur, du kan foretage gennem vores retur portal.
Pakkefejl - Produkt mangler
Hvis du modtager en pakke fra os og kan se at der mangler en eller flere produkter i forhold til hvad følgesedlen siger du har bestilt, kan du lave en retur. Vi vil herefter hurtigst muligt sørge for at du modtager de manglende produkter.
Skriv dit ordrenummer i beskrivelsesfeltet, så bliver det nemmere for vores lagermedarbejdere at håndtere din retur hurtigt.
Pakkefejl - Forkerte produkter
Hvis du modtager en pakke fra os og kan se at der er forkerte produkter med i forhold til hvad følgesedlen siger du har bestilt, kan du lave en retur. Vi vil herefter hurtigst muligt sørge for at du modtager de korrekte produkter.
Skriv dit ordrenummer i beskrivelsesfeltet, så bliver det nemmere for vores lagermedarbejdere at håndtere din retur hurtigt.
Pakkefejl - For mange produkter
Hvis du modtager en pakke fra os og kan se at der er for mange produkter med i forhold til hvad følgesedlen siger du har bestilt, kan du lave en retur.
Skriv dit ordrenummer i beskrivelsesfeltet, så bliver det nemmere for vores lagermedarbejdere at håndtere din retur hurtigt.
Ifølge aftale
Du kan lave en godkendt retur hvis du allerede har aftalt det med en Danish Trade medarbejder.
Husk at skrive medarbejderens navn i beskrivelsesfeltet og/eller referencefeltet som findes på den sidste side inden du godkender din sag.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen